fbpx

I løbet af de sidste år har medicinsk cannabis fået mere og mere omtale i medierne. Grunden til at opmærksomheden omkring medicinsk cannabis vokser, hænger i høj grad sammen med, at flere og flere lande har legaliseret cannabis til medicinsk brug og forsøgsordningen, som nu er i gang i Danmark.
Medicinsk cannabis er en betegnelse for et lægemiddel, som indeholder enten fysiske dele af cannabisplanten, aktive stoffer fra cannabisplanten eller syntetisk producerede cannabinoider.

Cannabisplantens indhold

Cannabis kommer først og fremmest fra hampplanten. Planten hedder Cannabis Sativa, og er det klart det foretrukne valg af størstedelen af cannabisproducenterne.
Cannabisplanten indeholder en række forskellige aktive stoffer, som hedder cannabinoider.

Cannabinoider er en samling af de aktive forbindelser, der findes i cannabisplanten. I selve cannabisplanten findes der en lang række forskellige forbindelser, som alle har en effekt. Det er blandt andet stoffet, klorofyl, som giver bladene deres grønne farve. Planten indeholder også terpener, som blandt andet giver den smag og aroma. Det er dog ikke de her forbindelser, som er de vigtigste sammensætninger.

De vigtigste sammensætninger i cannabisplanten, er de mange forskellige cannabinoider, som giver planten dens medicinske og rekreative egenskaber. De to mest udbredte cannabinoider er CBD og THC, men der er også andre vigtige cannabinoider.

CBD er en forkortelse for cannabidiol og THC er en forkortelse af tetrahydrocannabinol. 
Hvis man tager de medicinske briller på, er CBD den vigtigste af de to. Den helt store fordel ved CBD er, at den ikke er euforiserende, fordi den ikke indeholder det psykoaktive, THC. Et psykoaktivt stof er et stof der påvirker ens væremåde og adfærd. Alkohol er nok det mest udbredte psykoaktive stof.
CBD minder også mere om det naturlige cannabinoid, kroppen bruger til at regulere det endocannabinoide system med. 

Forskelle og ligheder mellem CBD olie og THC olie

  • Den primære forskel på de to cannabinoider er, at CBD olien kun indeholder meget lidt THC, hvilket betyder, at CBD olien ikke har en euforiserende effekt. 
  • THC-indholdet i CBD olie er altid under 0,2 %, som også er den lovlige grænse i Danmark. 
  • Begge cannabinoider udvindes fra den samme hampplante. 

CBD olie (5% / 500mg CBD) – Den milde

10 ml flaske som indeholder ca. 275 dråber. Hver dråbe indeholder 2 mg CBD.

En CBD-olie med svag styrke til milde komplikationer
Bliv klogere på hvordan du doserer CBD-olien rigtigt her

Pris 349,00 DKK

Det endocannabinoide system

Menneskekroppen består af et unikt system, som bliver kaldt for den endocannabinoide system. Dette systems primære opgave er at opretholde en fysiologisk balance og stabilitet i kroppen. Det endocannabinoide system er omdrejningspunktet for kroppens funktioner. Man kan definere det endocannabinoide system for værende budbringeren mellem hjernen og kroppen. Alle kroppens celler reagerer på det endocannabinoide system, som forsøger at kommunikere, hvornår cellerne skal gøre hvad, og hvornår de ikke skal.

Det endocannabinoide system er derfor også grunden til, at opmærksomheden omkring medicinsk cannabis bliver større og større. De cannabinoider, som findes i cannabisplanten, binder sig nemlig til de receptorer, som sidder overalt på kroppens celler. Når cannabinoider hæfter sig på cellerene, bliver der aktiveret to receptorer, som hedder henholdsvis CB1 og CB2.

CB1-receptorerne er lokaliseret primært i hjernen og andre dele af centralnervesystemet. CB2-receptorerne er placeret andre steder i kroppen i relation til de celler, som er relevante for kroppens immunforsvar. Det endocannabinoide system er derfor repræsenteret i stort set hele kroppen. Cannabinoiderne, som bliver overført via CBD olie, fungerer altså som en slags nøgle til cellernes receptorer. Når man har nøglen til receptorerne, kan man være i stand til at påvirke det endocannabinoide system, som i forvejen regulerer:

Søvn
Appetit
Sult
Smerte
Immunforsvaret
Det endokrine system
Hukommelse
Reproduktion
Homeostase 

Menneskekroppen producer i forvejen cannabinoider, som dog bliver kaldt for endocannabinoider, når kroppen selv producer dem. 

CBD-olie infographic

Hvad sker der i kroppen efter indtagelse af cannabinoider?

Når man indtager cannabinoider igennem cannabisolie, genkender og reagerer kroppen på det, fordi kroppen som sagt allerede producerer cannabinoider. Når man så indtager cannabinoider , går de direkte ind og påvirker det endocannabinoide system.

Lad os tage fat i konkret eksempel. Hvis man har angst, og man ønsker at bruge cannabisolie som behandlingsform, vil de optagede cannabinoider hæfte sig til CB1 receptorerne. Så vil neuronerne i den del af hjernen, hvor angst kontrolleres, blive mindre aktiv, når cannabinoiderne hæfter sig på. Grunden til, at dette kan lade sig gøre, er fordi, at det endocannabinoide system hele tiden bestræber sig på at holde kroppen i fysisk og psykisk balance. Hvis man lider af angst, er det fordi, at den del af hjernen, som kontrollerer angsten er i ubalance. Cannabinoiderne har så den egenskab, at de kan gå ind og regulere balancen og på den måde minimere angsten.  

Cannabis olie

Når man taler om cannabis olie, er der flere forskellige varianter. De vil hver især blive beskrevet og uddybet i de nedenstående afsnit.

CBD olie

Den første er CBD olie, hvor størstedelen af indholdet er cannabidiol. CBD olien er også den cannabis olie, som har de mest iøjnefaldende medicinske resultater. Flere forskellige videnskabelige studier med fokus på cannabis olie indikerer, at CBD olien har en positiv virkning på patienter med følgende sygdomme og symptomer:

Angst
Alzheimers
Diabetes
Depression
Epilepsi
Fordøjelsesproblemer
Fibromyalgi
Gigt
Hæmmet knoglevækst
Hævelse
Kronisk tarmbetændelse
Kvalme

Migræne
Meningitis
Opkast
OCD
Psoriasis
Parkinson
PTSD
Risiko for blodprop
Skizofreni
Sclerose
Svækket immunforsvar
Tarmsammentrækning

Flere patienter med ovenstående sygdomme og symptomer har også reageret på samme måde og opnået det samme resultat med behandling med THC olie. 

Flere flordele ved CBD-olie

Udover at have en positiv virkning på en lang række sygdomme og symptomer, er der også andre fordele ved brugen af CBD olie.

I og med at CBD olie er et naturligt produkt, som ikke er medicinsk fremstillet på samme måde som mange andre lægeordinerede produkter, er det ikke lige så usundt for kroppen. Den kemiske forbindelse i CBD olien har mange fællestræk med de naturlige cannabinoider, som findes i menneskekroppen. Derfor er det selvfølgelig bedre at give kroppen et produkt, som man kan sige, er velkendt for kroppen i forvejen.

CBD olie har også den egenskab, at den kan regenerere sygdomme og symptomer. CBD olien har også anti-inflammatoriske egenskaber, som gør, at olien er i stand til at bekæmpe en række symptomer og sygdomme, der er forårsaget af inflammation i kroppen. 

CBD olie går også direkte ind og understøtter det allerede eksisterende endocannabinoide system, hvilket betyder, at CBD olien kan regulere, støtte og opretholde balancen ved stort set alle sygdomme og ubalancer i kroppen.

Læs også hvordan du med fordel kan benytte CBD-olie i kampen mod vægten her

Hvordan finder man den rigtige cannabis olie?

Der er ikke meget tvivl om, at hvis man er ny på dette område, kan det være svært at finde rundt i de mange forskellige olier. Selvom cannabis olie er et forholdsvis nyt fænomen, er der allerede mange forskellige forhandlere af diverse cannabisprodukter. De forskellige forhandlere tilbyder også forskellige produkter, hvilket kan gøre det endnu sværere at vælge den rigtige cannabis olie.

Først og fremmest er det vigtigt at vide, om man skal have en cannabis olie, som udelukkende består af CBD olie eller om den skal bestå af flere forskellige cannabinoider fra cannabisplanten. Det er meget forskelligt hvad man foretrækker – nogle foretrækker den rene CBD olie, så man undgår at få spor af det euforiserende THC-holdige cannabinoid.  Andre foretrækker fuldspektrum CBD olien, hvor man får gavn af alle cannabisplantens komponenter. Fuldspektrum CBD olien har også mange flere sundhedsvidenskabelige fordele, fordi den lige præcis indeholder langt flere og forskellige cannabinoider, og samtidig medvirker til entourage effekten. 

Oliens kvalitet kan hænge sammen med, hvordan den er produceret. Hvis CBD olien er varmebehandlet, vil den oftest være en isoleret CBD olie, som udelukkende består af det ene CBD cannabinoid. Hvorimod, hvis den er koldpresset, oftest igennem en co2-ekstration, vil det i de fleste tilfælde være en fuldspektrum CBD olie.  

Det er også vigtigt at undersøge, hvor meget CBD der egentlig er i selve olien. Oftest vil mængden af CBD i olien afspejle sig i oliens pris. Jo mere CBD, jo højere pris. Samtidig er det også vigtigt at vælge den rigtige cannabis olie dosis, som passer til ens egne behov og ønsker for behandlingen. 

Mængden af THC i olien er også relevant at undersøge, før man køber cannabis olie. I Danmark er det lovligt at købe CBD-produkter med op til 0,2 % THC. Derfor er det vigtigt, at man ikke overskrider denne grænse. Både fordi det er ulovligt, men også fordi det kan medføre en utilsigtet euforiserende effekt.

CBD olie (10% / 1.000mg CBD) – Den moderate

10 ml flaske som indeholder ca. 275 dråber. Hver dråbe indeholder 4 mg CBD.

En CBD-olie med mellem styrke til moderate komplikationer
Bliv klogere på hvordan du doserer CBD-olien rigtigt her

Pris 599,00 DKK

Cannabis olie dosering

Ligesom alt andet medicin, er det essentielt med den rigtige dosis, hvis man vil forsøge sig med CBD olie. Stort set alt – både naturligt og unaturligt – har sine grænser for hvilken dosis, der er passende for det enkelte individ. Selv noget så harmløst og utænkeligt som vand har en grænse, for hvor meget man kan indtage.

Flere steder florerer der også rygter om, at fordi CBD olie er et organisk og naturligt produkt, kan det indtages i enhver mængde. Det er selvfølgelig ikke sandt, og det bliver også bekræftet af adskillige medicinske sundhedseksperter.

Den voksende opmærksomhed omkring CBD olie har også medført, at flere og flere mennesker er begyndt at konsultere en fagkyndig før brugen af CBD produkter. Men i og med, at CBD olie, som behandlingsform, stadig er i et tidligt stadie i Danmark, er der stadig en del uvished og manglende information omkring det.

Som nævnt i det ovenstående er der stadig en manglende viden på området, og det er især på emnet omkring dosering af CBD olien. Der findes en masse forskellige hjemmesider og artikler med oplysninger omkring CBD og dens fordele men uden at infomere omkring den optimale dosis.

Hvad er den optimale cannabis olie dosering?

Som næsten alt andet lægeordineret medicin, skal der være en sammenhæng mellem den anbefalede dosis og den respektive kropsvægt. Grunden til det er, at hver enkelt person har forskellig kapacitet og tolerance for de respektive lægemidler, som de benytter sig af. En tommefingerregel, i forhold til en cannabisolie dosis er, at for hver 10 pund af kropsvægten bør indtagelsen være omkring 6 mg som maksimum.

En anden faktor som spiller ind i forhold til den optimale dosering er intensiteten af sygdommen eller symptomerne. Hvis den pågældende sygdom i dette tilfælde har været tilstede over en længere periode, så vil CBD olie dosering være højere, end hvis sygdommen ikke har været tilstede over en længere periode. Dette er fordi, at sygdomme med en længere historie, i stort set alle tilfælde, tager længere tid at behandle.

Den samme fremgangsmåde bliver brugt ved mentale og psykiske sygdomme.

Når man modtager behandling hvor der er medicin involveret, vil lægen altid starte med en lav dosis og løbende øge mængden, indtil den ønskede effekt er opnået. Det samme gælder med CBD olie.

Eksempelvis kan en normalvægtig person efter sin alder modtage omkring 50 mg CBD olie en gang om dagen. Hvis personen ikke oplever den ønskede effekt eller hvis sygdommen ikke reagerer positivt på behandlingen, kan mængden forøges. I dette tilfælde kan man øge behandlingen til 50 mg CBD to gange om dagen. Man er nødt til at prøve sig frem, for at finde en mængde, der passende for de forskellige behov.

Det er dog erfaringer fra udlandet, hvor der bliver beskrevet, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem øget dosis og øget effekt. Derfor kan der heller ikke konkluderes, at bare fordi man indtager en stor dosis, har det også en stor effekt på det ønskede område. Det hænger også sammen med, at medicinsk cannabis opsøger kroppens CB1- og CB2 receptorer, hvor selv en meget lav dosis kan have en gavnlig effekt på patienten.

Både CBD- og THC olie dosering

I nogle tilfælde er det ikke nok kun at bruge CBD olie til behandling. En gang i mellem skal man kombinere en CBD olie dosering med en THC olie dosering for at opnå en mærkbar effekt. Hvis man vælger at lave en kombination af de to cannabinoider, vil der opstå noget der hedder entourage effekten, som betyder, at de naturlige komponenter i planten interagerer sammen med kroppen og sammen producerer noget større, end hvis cannabinoiderne blev indtaget selvstændigt.

Så når man indtager både CBD og THC på samme tid, er effekten større og stærkere. Der opstår en multiplikatoreffekt i stedet for en engangseffekt. På denne måde får man også mest muligt ud af cannabisoliens potentiale.

Selvom der er fordele ved at bruge begge cannabinoiderne på samme tid, kan man sagtens opnå succesfulde resultater ved brugen af henholdsvis CBD olie og THC olie enkeltvis. Det kan være svært at afgøre, hvilken af de to man skal vælge. Det kommer også helt an på personlige præferencer og hvordan man ønsker at behandle den pågældende lidelse. Man kan heller ikke konkludere, at CBD olie dosis er bedre end en THC olie dosis eller omvendt, fordi de to cannabinoider kan have forskellige resultater på forskellige personer. Det er både ting som ens genetiske sammensætning, tidligere brug af medicin og personlige forventninger, som spiller en rolle i forhold til hvilken cannabisolie er den rigtige. 

Der er heller ikke forsket nok i de forskellige cannabinoider, til at sige hvilken en der er bedst. Hvis man skulle tage fat i en ting, ville det være, at CBD olien har mindre bivirkninger end THC olien, fordi det psykoaktive stof i THC olien kan fremprovokere angst og paranoia. Paradoksalt nok bruges CBD olien til at behandle lige præcis disse lidelser.

Hvordan fungerer indtagelsen af en cannabis olie dosering i praksis?

Man kan indtage cannabis olie på flere forskellige måder. Man kan ikke konkret sige, hvilken metode der passer bedst på forhånd. Derfor er man nødt til at prøve sig frem og tilpasse indtagelsen alt efter behov. I det nedenstående afsnit vil der blive præsenteret tre forskellige metoder til indtagelse af cannabis olie. 

Metode 1

Den første metode er, at man kan indtage cannabis olie, ved at lægge nogle dråber under tungen. Dette er fordelagtigt, fordi hele munden består af slimhinder, som er en hurtig og direkte vej til blodet. CBD olien vil derfor hurtigt blive optaget i blodet, og man kan derfor ofte mærke en betydelig effekt inden for en kort tidsperiode.

Hvis man vælger at benytte sig af denne metode, som både er den hurtigste og mest effektive, er det vigtigt, at man ikke indtager nogle former for mad og drikke, så længe olien er i munden. Hvis man vælger at spise eller drikke så længe processen er i gang, vil CBD olien ikke have den samme effekt. Det kan dog være fristende at skylde efter med et glas vand, fordi olien kan have en bitter smag, som mange ikke bryder sig om.

Olien skal ligge i munden i omkring fem minutter. Man skal endvidere vente 4 timer, inden man igen indtager en ny cannabis olie dosis. Oftest deles den daglige mængde af cannabis olie udover 3-4 tidspunkter. Det er også en mulighed med et enkelt indtag inden sengetid.

Metode 2

Den anden metode, er at man kan købe nogle tomme kapsler hos en helsekostforretning. Efterfølgende fylder man kapslerne med CBD olie, så de kan bruges på samme måde som andre medicinske kapsler. Som andre kapsler, vil den blive opløst efter man sluger den, og man vil på den måde optage CBD olien gennem mavesækken og videre ud i blodet. Fordelen ved denne metode er, at man slipper for den bitre smag af olie. Denne metode er dog en lidt længere proces end den ovenstående, fordi kapslen først skal opløses og derefter fordeles ud i blodomløbet. 

Metode 3

Den tredje metode er, at man sluger nogle dråber CBD olie og efterfølgende drikker et glas et eller andet, for at minimere den bitre smag. Metoden har også relativ hurtig effekt, men i og med, at olien fortyndes en smule, kan optagelsen af olien i blodet godt blive en lidt langsommere proces.

Der findes også andre forskellige metoder til indtagelse af medicinsk cannabis. Man kan som sagt ikke sige, hvilken af de tre ovenstående metoder, som er den bedste. Det handler udelukkende om smag og behag, og hvad man selv er mest tilpas med. 

CBD olie (20% / 2.000mg CBD) – Den stærke

10 ml flaske som indeholder ca. 275 dråber. Hver dråbe indeholder 7 mg CBD.

En CBD-olie med hård styrke til svære komplikationer
Bliv klogere på hvordan du doserer CBD-olien rigtigt her

Pris 899,00 DKK

Medicinsk cannabis i Danmark

I Danmark er det muligt, at få behandling med medicinsk cannabis. Det skal dog ordineres på recept af en læge og kan kun fremskaffes ved hjælp af et apotek eller et hospital. Når man får ordineret medicinsk cannabis på ovenstående måde, er man også sikker på, at produktet overholder Lægemiddelstyrelsens regler. Samtidig ved man også, at produktet er rent og ensartet hver gang.

Det er vigtigt at understrege, at medicinsk cannabis, der ikke er på recept, først og fremmest kan være ulovligt, men også indeholde skadelige stoffer. Det hænger sammen med, at man ikke er klar over, hvordan den ulovlige cannabis er produceret og hvad produktet indeholder. Hvis man køber medicinsk cannabis, som ikke er kontrolleret af Lægemiddelstyrelsen, kan produktet indeholde alt muligt, som ikke er oplyst på etiketten og derfor være til mere skade end gavn. Endvidere kan produktets kvalitet variere fra gang til gang. Derfor kan det heller ikke lade sig gøre at få kontinuerlig behandling og opnå de ønskede resultater.
Store dele af den cannabis, som er produceret ulovligt, har det formål at øge rusen og ikke prioriterer de behandlingsmæssige vilkår, som mange opsøger. Det bygger på, at ulovlig cannabis er blevet højpotent. Det betyder, at patienten som benytter sig af produktet hæmmes af effekten og nærmest modvirker den respektive sygdom. Det kan medføre uhensigtsmæssige bivirkninger, som ikke er oplyst, fordi produktet ikke er kontrolleret af Lægemiddelsstyrelsen.

I Danmark er det muligt for patienter at få medicink cannabis på følgende mader:

Den første måde er forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Lige nu kører der en forsøgsordning med medicinsk cannabis, hvor planten enten er dyrket og produceret i Danmark eller importeret fra udlandet. Forsøgsordningen blev vedtaget i Folketinget den 15 december 2017, hvor samtlige partier støttede forslaget. Forsøgsordningen trådte i kraft den 1. januar 2018 og strækker sig over en 4-årig periode. Det primære formål med forsøgsordningen er at give patienter en lovlig mulighed for behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft succes med traditionelle lægemidler.

Men det er også hensigten, at forsøgsordningen skal give et større fundament for vurderingen af medicinsk cannabis i fremtiden. Det forventes også, at udbuddet at cannabisprodukter vil blive forøget i den 4-årige periode i takt med, at Lægemiddelstyrelsen godkender flere og flere produkter. Det er også et forsøg på at stoppe patienter, som selvmedicinerer sig selv med ulovlige produkter. Forsøgsordningen styres og overvåges af Lægemiddelstyrelsen, som også er den institution der godkender virksomheder, der ønsker at dyrke, producere, importere og distribuere lovligt cannabis.

Når den medicinske cannabis er produceret i udlandet, kommer det til Danmark som et færdigt produkt. Forsøgsordningen fungerer på den måde, at man skal have udskrevet en recept fra en læge. Forsøgsordningen inkluderer alle slags patienter og alle sags sygdomme. På Lægemiddelstyrelens hjemmeside findes der en liste over gyldige cannabisprodukter til medicinsk brug under forsøgsordningen. Selvom der er mulighed for medicinsk cannabis til alle slags patienter og alle slags sygdomme, har Lægemiddelstyrelsen udarbejdet en vurdering af hvilke grupper af patienter, der er relevante i forhold til behandling med medicinsk cannabis.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet følgende patientgrupper som særlig relevante for forsøgsordningen med medicinsk cannabis:

– Smertefulde spasmer på grund af multipel sclerose
– Smertefulde spasmer på grund af rygmarvsskade
– Kvalme efter kemoterapi
Neuropatiske smerte, hvilket vil sige smerter på grund af sygdom i hjerne, rygmarv eller nerve.

Det er stadig vigtigt at understrege, at Lægemiddelstyrelsen mener, at behandling med medicinsk cannabis først bør forsøges, hvis den pågældende patient har forsøgt sig med traditionel behandling uden succes.

Den anden måde at få medicinsk cannabis på i Danmark er, at få det som et godkendt lægemiddel, som er baseret på cannabis. Lægemidlet hedder Sativex og er en mundhulespray til behandling af spasmer ved multipel sclerose. Sativex blev godkendt i 2011. Produktet indeholder cannabisekstrakter som er naturlige dele af cannabisplanten. Sativex udskrives derfor også kun af speciallæger i neurologi til patienter med sygdommen, multipel sclerose. 

Den tredje måde er at få de udleveret fra andre lande med en såkaldt udleveringstilladelse. Der findes nogle lægemidler, som hedder henholdsvis Marinol og Nabilone. De har været godkendt i USA siden 1985. Disse to lægemidler indeholder syntetisk fremstillede cannabinoider. Produkterne er ikke godkendte på det danske marked, som eksempelvis Sativex, men hvis en dansk læge ønsker at ordinere enten Marinol eller Nabilone til en patient, kan lægen søge om udleveringstilladelse hos Lægemiddelstyrelsen. Hvis Lægemiddelsstyrelsen godkender anmodningen, er det muligt at produkterne kan importeres til Danmark, hvor patienten kan modtage behandlingen lovligt, selvom produktet ikke er godkendt i Danmark. 

Den fjerde mulighed er at få medicinsk cannabis som magistrelle lægemidler. Magistrelle lægemidler er medicin, der tilbederes på et apotek til den enkelte patient. En stor del af danske apoteker fremstiller magistrelle lægemidler, som er baseret på en recept fra lægen. Den pågældende læger tager derfor også det fulde ansvar for behandlingen, fordi det fremstillede lægemiddel ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og i flere tilfælde ikke er testet for eventuelle virkninger og bivirkninger.

I Danmark er især Glostrup Apotek blevet kendt for sit salg magistrelle lægemidler baseret på medicinsk brug. Den fremstillede medicin fra Glostrup Apotek sælges enten i tablet- eller olieform. Cannabisplanten, som de benytter sig af, fremstilles i Østrig og er udvundet på laboratorier i Tyskland.

For et par år siden fremstillede Glostrup Apotek udelukkende medicinsk cannabis til en enkelt læge, men nu har over 30 praktiserende læger over hele landet, udskrevet deres produkter til patienter. Det er især til patienter, hvor traditionelle lægemidler ikke har haft en mærkbar effekt. 

CBD olie (10% / 1000mg CBD) – Charlotta

10 ml flaske som indeholder ca. 275 dråber. Hver dråbe indeholder 4 mg CBD.

En CBD-olie med lav til medium styrke af lufttørret indendørsdyrket cannabis
Bliv klogere på hvordan du doserer CBD-olien rigtigt her

Pris 499,00 DKK

Bivirkninger og sikkerhed ved cannabis olie

I forhold til de produkter, der indgår i den ovenstående forsøgsordningen med medicinsk cannabis, er de ikke blevet testet og undersøgt på samme måde som de traditionelle lægemidler. Derfor er det også begrænset, hvad man konkret kan konkludere som værende direkte bivirkninger af medicinsk cannabis, og derfor også cannabis olie.
Lægemiddelstyrelsen understreger ligeledes vigtigheden i, at alle læger og patienter indberetter formodede bivirkninger ved indtagelse af cannabis olie, så vi kan få en mere generel og omfattende viden om eventuelle bivirkninger og hvordan de påvirker kroppen og dens funktioner.

Selvom Lægemiddelstyrelsens viden omkring cannabis oliens bivirkninger er begrænset, har Lægemiddelstyrelsen alligevel nogle informationer baseret på internationale kliniske undersøgelser, som også er aktuelle i Danmark. Bivirkninger er med udgangspunkt i følgende THC-holdige lægemidler: Sativex, Nabilone og Marinol.

Disse cannabisbaserede produkter kan ifølge de internationale undersøgelser give følgende bivirkninger:

Træthed
Svimmelhed
Ændret stemningsleje
Angst
Påvirkning af koncentration og hukommelse
Risiko for blodtryksfald
Medførende besvimelse samt risiko for trafikfarlighed 

Udover disse bivirkninger, er der også risiko for følgende psykiske symptomer: 

Depression
Hallucinationer
Paranoia
Vrangforestillinger
Selvmordstanker

Endvidere kan langvarig brug af THC-holdige produkter være vanedannende, som kan medføre, at man udvikler en afhængighed til produktet. Generelt er der ikke meget viden omkring et længere varende forbrug af THC-produkter, men Lægemiddelstyrelsen vil ikke udelukke, at det kan skade koncentrations- og indlæringsevnen.

I forhold til CBD-holdige produkter, er der er endnu mere begrænset viden omkring eventuelle bivirkninger. Det er dog dokumentation for, at CBD-holdige produkter kan skade leveren og muligvis også immunforsvaret. 

Medicinsk cannabis og kørsel

Når man modtager behandling med cannabis olie, kan det påvirke ens evne til at køre bil. Det er derfor også lægens ansvar at vurdere, hvorvidt den pågældende patient er i stand til at køre bil. Styrelsen for Patientsikkerhed har også en vejledning til læger, som benytter sig af cannabis til behandling, omkring eventuelle kørselsforbud til patienter.
Vejledningen er kaldt for: Kørsel i forbindelse med behandling med cannabis – og er delt op i fem punkter, som hver især repræsenterer et scenarie i forhold til behandling med cannabis.

Godkendt cannabisholdigt medicin, dvs. medicin udleveret fra et apotek og med et dansk produktresume

Ikke godkendt cannabisholdigt medicin på udleveringstilladelse, dvs. medicin udleveret fra et apotek og uden et dansk produktresume

Magistrelt fremstillet medicin med cannabis, dvs. individuelt fremstillet medicin udleveret fra et apotek og uden et dansk produktresume

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis, dvs. produkter udleveret fra et apotek og uden et dansk produktresume

Ulovlig cannabisholdig medicin

Denne side er anmeldt af: Laerke Larsen Rating 10/10

Dette indlæg har fået 4.54 stjerner baseret på 13 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm dette indlæg