Hvad er epilepsi og hvordan kan du få en bedre hverdag med CBD-olie?

Lovgivningen omkring brugen af cannabis i Danmark er generelt meget forsigtig og konservativ. Dette kan forståeligt nok siges at skyldes, at hash også bruges som euforiserende stof og i andre sammenhænge forbindes med forskellige sundhedsproblemer. 

I de seneste år er der imidlertid i begyndende grad blevet åbnet op for, at enkelte lægemidler baseret på hashplanten kan tages i brug. Der er dog flere forhold omkring lovgivningen, der allerede nu bør tages op og opridses klart:

• I princippet er brugen af cannabis som lægemiddel kun lovligt per lægerecept. Ydermere skal produkter til medicinal brug anskaffes på et apotek. Selv om der allerede nu kan findes forskellige produkter på nettet, indskrænker lovgivningen altså teknisk set, hvad de må bruges til. Dette er ment som værn mod, at der anvendes forskellige lægemidler, der enten er ineffektive eller til skade for brugeren. Brug til andre former for wellness (kosmetik og madlavning fx) er ikke omfattet af samme lovgivning.
• Indholdet af THC i stoffet er en vigtig faktor i, hvorvidt et lægemiddel baseret på hashplanten er lovligt. Den nøjagtige spærregrænse ligger på 2 promille. THC er den bestanddel, der giver en euforiserende effekt, og derfor er der særlige regler omkring dette stof. Der er imidlertid mange andre stoffer i hashplanten, og flere andre forhold, såsom produktets oprindelsesland, afgør, om et lægemiddel baseret på cannabis er tilladt.
• Afgørelsen af, hvad der er lovligt at bruge som lægemiddel i Danmark ligger i høj grad på Lægemiddelstyrelsens bord. Lægemiddelstyrelsen er den instans i Danmark, der har til vigtigste opgave at undersøge, om det er sikkert at lancere et nyt produkt på det danske marked som lægemiddel. Dette juridiske forhold er ment til at sikre den danske befolkning mod medikamenter, der er mere til skade end til gavn.

Lovgivningen omkring brugen af cannabis til helbredende formål er altså temmelig indskrænkende, omend den selvfølgelig i sidste ende er ment til at beskytte den danske befolkning. Mange andre lande har en lign. politik. 

Grunden til, at der er ved at ske en begyndende opblødning på området er imidlertid, at der er fundet evidens for, at hashplanten kan have en helbredende effekt på forskellige sygdomme. En af de sygdomme, som i særlig grad menes at kunne afhjælpes helt eller delvist af et lægemiddel baseret på hashplanten er epilepsi. I dette indlæg vil relevante aspekter omkring brugen af cannabis til medicinalt formål, mere specifikt CBD olie mod epilepsi, blive behandlet i detaljer. 

Epilepsi som case

Til at starte med, er det nærliggende at redegøre for, hvad der kendetegner sygdommen epilepsi. Der er generelt tale om en kronisk sygdom, som kan ramme mænd såvel som kvinder og unge såvel som ældre.

Sygdommen har sit kropslige fokus i centralnervesystemet. Centralnervesystemet, som består af hjernen og nervebaner i rygsøjlen, kan siges at være kernen i kroppens signalsystem. Det er usædvanlig biokemisk og bioelektrisk aktivitet i centralnervesystemet, som leder til de epileptiske anfald, der kendetegner sygdommen. Epilepsi kan både være baseret på lokal og global abnorm aktivitet i nervesystemet – dette vi sige, at der både kan være tale om enkelte påvirkede områder og om en generel påvirkning af centralnervesystemet.

Anfaldene sker i reglen episodisk – dvs. at de sker som enkelte afgrænsede hændelser over tid og ikke har en konstant tilstedeværelse for den syge. Symptomerne under et epileptisk anfald varierer bredt fra person til person, men er oftest en kombination af en eller flere af følgende:

• Ufrivillige gentagne bevægelser af arme og ben.
• Fastholdt stirren.
• Tab af bevidsthed og forvirring i forhold til tid og sted.

De fleste lidende af epilepsi har som oftest et sæt af symptomer, der gentager sig fast ved anfaldene. Der er beskrevet godt og vel 40 forskellige epilepsi-former. 

At vi som forældre har fået vores gamle Nicolai tilbage, det betyder ufatteligt meget.

Hvordan opstår epilepsi?

Epileptiske anfald kan opstå af flere forskellige årsager. Mange med sygdommen oplever imidlertid, at der ofte gentager sig nogle bestemte mønstre, som fremprovokerer deres anfald. Her er nogle af de såkaldte “aftrækkere”, der oftest forbindes med fremkomsten af et epileptisk anfald:

• Hurtigt blinkende lys eller bestemte visuelle mønstre.
• Bestemte tider på dagen (morgen/aften)
• Søvnmangel.
• Brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer.
• Brug af bestemte lægemidler.
• Stress.
• Lavt blodsukker.

Som det allerede nu sikkert fremgår, er epilepsi altså en lidelse med mange forskellige ansigter. Dette kan navnlig siges at skyldes, at centralnervesystemet er et komplekst system. Mange mener faktisk, at menneskehjernen med sit netværk af over 100 milliarder hjerneceller er det allermest komplekse system, som vi kender til. 

Årsagerne til, at sygdommen udvikler sig hos enkeltpersoner kan altså være mange. På lægesprog betyder dette udsagn, at det faktisk ikke vides helt med sikkerhed, hvad sygdommen skyldes. Der er dog fundet evidens for, at følgende forhold kan medvirke til en fremtidig udvikling af sygdommen for individet:

• Akutte traumer omkring centralnervesystemet. Dette kan bl.a. ske ved en bilulykke el. andet.
• Hjernelidelser såsom tumorer og blodpropper.
• Bestemte infektioner omkring centralnervesystemet. Dette kan bl.a. være meningitis (betændelse af de beskyttende hinder rundt om hjernebarken). 
• Gener og udviklingsforstyrrelser. Der kan være forskellige forhold i ens DNA, som gør det nemmere at udvikle sygdommen. Ydermere kan bl.a. autismespektrumforstyrrelser hænge sammen med epileptiske anfald. 
• Mindre optimale omstændigheder i fostertilstanden. Underernæring kan bl.a. være en risikofaktor her.
• Demens og aldring. Lidelser såsom Alzheimers og Parkinsons sygdom kan påvirke hjernen bredt og dermed hænge sammen med, at sygdommen opstår.

Typiske midler mod epilepsi

Selv om epileptiske anfald i mange tilfælde er ufarlige for personen, kan de i sjældne tilfælde forbindes med forskellige ulykker eller ligefrem dødsfald, når der fx mistes motorisk kontrol. Desuden er epileptikere ofte nødt til at tage forskellige forholdsregler for at sikre sig mod anfaldene. Dette kan i mange tilfælde indskrænke tilværelsen og nedsætte livskvaliteten for den lidende. 

Derfor er der mange grunde til, at der er en del forskning på området i forhold til, hvordan sygdommen kan lindres eller måske helt helbredes. Der er lige nu et stort udbud af behandlingsformer mod epilepsi med varierende grad af lindring:

• Medicin. Der udbydes i dag flere forskellige former for lægemidler mod sygdommen. Anti-epileptiske medikamenter kan hverken kurere sygdommen permanent eller stoppe igangværende anfald. Dog kan mange patienters anfald helt forhindres ved regelmæssigt indtag. Typisk starter man med at give patienten en lav dose og gradvist øge doseringen, indtil man finder den optimale balance mellem virkning og bivirkning. 
• Diæter. For epilepsipatienter hvis anfald kan stoppes med medicin alene anbefales der af og til forskellige særlige diæter. Dette kan for eksempel være Atkins- eller ketosediæten. Begge diæter regulerer forholdet mellem makronæringsstoffer (dvs. fedt, kulhydrat og protein) i kroppen, og der er evidens for, at de i nogle tilfælde kan mindske forekomsten af epileptiske anfald.
• Elektrisk stimulering af centralnervesystemet. En anden mulighed er at stimulere centralnervesystemet med forskellige former for elektriske impulser ved hjælp af elektroder. Det observeres nemlig, at elektromagnetiske hjernebølger under epileptiske anfald følger bestemte mønstre. Muligheden for at moderere denne aktivitet tænkes derfor at være en potentiel vej til at modvirke epileptiske anfald. 
• Neurokirurgi. I nogle tilfælde forsøges der med neurokirurgiske indgreb. Her skal patienterne passe med nogle bestemte kriterier, før indgrebet kommer på tale. Typisk skal der være tale om en form for epilepsi, hvor der kan peges på et enkelt center i hjernen, som spiller en vigtig rolle i det individuelle sygdomsbillede. Succesraten er imidlertid høj for de epilepsipatienter, som ender med at komme i kirurgisk behandling.

Udover de forskellige behandlingsformer vægtes det også at foretage løbende monitorering af epilepsipatienter – selv patienter, hvis anfald helt er stoppet med en bestemt behandlingsform. Dette gøres for at holde øje med, om den valgte behandlingsform er gået i remission (dvs. holder op med at virke), om symptomerne er forværret eller andet. 

Cannabis vs. epilepsi på dagsordenen

Som det fremgår ovenfor, er der altså mange forskellige behandlingsformer, der udbydes i dag over for epilepsi. I nyere tider er det imidlertid også kommet på tale at anvende forskellige cannabisbaserede medikamenter mod sygdommen. 

Dette skyldes bl.a., at der er nogle epilepsipatienter, som ikke har lyst til at bruge laboratoriepræparater, men hellere vil bruge et produkt, der er mere naturligt. Som beskrevet ovenfor, er der desuden epileptikere hvis symptomer ikke forbedres med eksisterende lægemidler. Derfor er det meget nærliggende og relevant at undersøge, om et alternativ kunne hjælpe denne gruppe af lidende mennesker. 

Der er stor mediebevågenhed over for den mulige brug af hashplanten inden for medicin. Dette betyder imidlertid også, at der kan herske en del forvirring og florere misinformation om, hvilken behandling, der egentlig er tale om. 

Til at starte med skal det fastslås, at termen “cannabis” ikke kun henviser til et enkelt stof, der forekommer i hashplanten. Der er faktisk mange forskellige cannabinoide stoffer i planten, som er mere eller mindre velkendte. Som tidligere nævnt, er de to mest velkendte stoffer THC (tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Det er kun det første af de to stoffer med mundrette navne, der har den euforiserende effekt, som mange nok tænker på, når hash bringes op som emne i medierne. 

Brugen af THC mod hash er i nogen grad blevet undersøgt. Enkelte videnskabelige studier observerer, at THC ligesom andre medikamenter brugt i dag kan have en anti-epileptisk effekt. Der er imidlertid ingen større videnskabelige studier af høj kvalitet, der har kunnet drage denne konklusion med sikkerhed. Enkelte studier på dyr demonstrerer ligefrem en forværring af epileptiske anfald, når der bruges THC.

Ydermere tegner der sig et billede i forskningen af, at THC særligt kan have en skadelig virkning på yngre personer. Det er fx velkendt, at et problematisk forbrug af stoffet kan forværre hukommelsen, opmærksomheden og andre basale psykiske funktioner for individet. 

Et andet problem omkring brugen af THC er ydermere de eksisterende juridiske barrierer, der eksisterer mod brugen af euforiserende stoffer.

Samlet set tyder det altså på, at THC-baserede lægemidler ikke er det bedste valg, hvis der skal anvendes en cannabisbaseret behandlingsform mod epilepsi.

Brug af CBD olie mod epilepsi

Der er dog begyndende evidens for, at CBD olie modvirker epilepsie. Olien produceres ved en simpel destilleringsproces af planten, og indholdet af THC er ubetydeligt lille i en sådan grad, at de juridiske barrierer ikke gør sig gældende for dette stof. Alternativt kan olien produceres syntetisk i et laboratorium. 

Evidensen for, at CBD olie mod epilepsi kunne være en relevant behandlingsform, kommer fortrinsvis fra studier, der undersøger to bestemte former for epilepsi: Dravet og Lennox Gastauts syndrom. Studierne har demonstreret, at det månedlige antal epileptiske anfald er aftaget for de patienter, der deltog i undersøgelserne. Denne effekt kunne ikke forklares som værende en placebo – dvs. en effekt, som blot skyldes en form for positiv forventning til en behandling, som man får.

Andre studier, hvor man ikke har undersøgt bestemte epilepsiformer, men har åbnet op for forskellige deltagertyper, har ydermere fundet evidens for, at CBD kunne være et muligt medikament mod epilepsi generelt. 

Hvordan kan man indtage CBD olie mod epilepsi?

Med den stigende interesse i brugen af CBD olie mod epilepsie og andre sygdomme, er det også relevant for den interesserede at nævne de forskellige muligheder, der er for at indtage olien. Husk imidlertid, at CBD olie som lægemiddel i Danmark kun må finde sted under lægelig supervision, og at olien skal komme fra et apotek – dvs. ikke et hvilket som helst sted online. Det er generelt en dårlig ide at forsøge at anvende et stof mod en neurologisk sygdom uden lægelig supervision om dosering mv. De forskellige muligheder for at indtage stoffet er bl.a. som følger:

• Inhalering. Man kan få forskellige vaping-penne og lign., der kan administrere olien. Dette metode giver den kraftigste og mest øjeblikkelige virkning af CBD. Den højere koncentration kan dog for nogen være for voldsom, og rygning/vaping kan som bekendt være hårdt ved hals og lunger. 
• Under tungen. En anden hyppig form for indtag foregår ved at tage en pipette med CBD olien og dryppe nogle dråber under tungen. Effekten er her længerevarende, omend dette kan variere fra person til person.
• Gennem mad. Man kan få forskellige madprodukter, der indeholder CBD olie. Denne effekt er den allermest langvarige og er diskret, omend virkningen indtræffer langsomt. 
• Lotions og lign. Det er på denne måde også muligt at indtage CBD via huden. I huden er der nemlig flere cannabinoide receptorer. Dette nævnes dog mest for en god ordens skyld, da denne form for indtag af CBD olie mod epilepsi sjældent finder sted i dag.

CBD olie og andre sygdomme

Den potentielle brug af CBD olie mod epilepsi ved brug af div. metoder udgør ikke et enkeltstående tilfælde i debatten om den mulige brug af cannabis til lindring af forskellige sygdomme. 

Historisk set er cannabisplanten faktisk blevet brugt til mangt og meget. Der er både fundet tegn på medicinsk brug i oldtidens Egypten og Kina. I dag går diskussionen bl.a. på at anvende cannabisplanten mod flg. lidelser udover epilepsi:

• Andre neurologiske lidelser. Omend evidensen stadig ikke er helt entydig, er det blevet observeret, at CBD kan have en lindrende effekt på bl.a. spastisk lammelse og multipel sklerose. 
• Svimmelhed og kvalme. Stoffet har også udvist en positiv effekt på forskellige former for svimmelhed og kvalme, der bl.a. kan opstå i forbindelse med kemoterapi mod kræft. Enkelte studier finder ligefrem, at midlet er mere effektivt end gængse lægemidler. 
• Kroniske smerter. For døende og andre mennesker, der kan lide af kroniske smerter, er der fundet evidens for, at cannabinoide  stoffer kan have en lindrende effekt på symptomerne.
• Hudproblemer. Der er videnskabelige studier, der tyder på, at CBD kan have en lindrende effekt på hudproblemer såsom akne (bumser) og eksem.

CBD olie vs. epilepsi: Konklusion

Hvis der skal konkluderes på ovenstående behandling af epilepsi som case inden for debatten om brug af cannabis mod hash, er den store mængde af information, der trækker i forskellige retninger måske det første, der springer en i øjnene. 

Om ikke andet hjælper det måske at holde for øje, at “hash” ikke kun er én ting, og at det CBD olie mod epilepsi har vist sig at være effektfuldt – lige så vel som det har demonstreret en effekt mod andre former for sygdomme. 

Som det også indledende blev opridset, er lovgivningen i dag konservativ, når det kommer til brugen af hash som lægemiddel. Hvis man overvejer THC som stof isoleret set kan denne forsigtighed siges at være særdeles velbegrundet, i kraft af den evidens der tyder på, at THC kan være til skade i flere forskellige sammenhænge. 

CBD olie mod epilepsi og andre sygdomme er imidlertid en anden sag, hvis man gennemsøger forskningen. Selv om der kun er begyndende evidens for midlets virkninger på sygdommen, tyder det på, at det om ikke andet er et relevant emne at undersøge nærmere i videnskabeligt regi. De nyere tiltag i dansk lovgivning, hvor der skelnes mellem flere former for cannabisbaserede stoffer kan altså vurderes som værende fornuftige i samfundsmæssig kontekst. 

Udfordringerne kan dog alligevel stadig siges at være at opretholde denne skelnen i den offentlige debat om brugen af hashplanten som lægemiddel. Det kan være fristende at lave skræmmekampagner eller lave clickbait-titler om “fri hash i Danmark”. Som gennemgået er sandheden imidlertid mere kompliceret end som så. Det bedste man kan gøre er at tilgå denne debat iført kritiske briller.

Denne side er anmeldt af: Marius Kristoffersen Rating 10/10