Rigtig mange mennesker føler, at stress er et stort problem i deres hverdag. Det er bekymrende og barske tal der er tale om, når det handler om antallet af stressede danskere. Det kan have store konsekvenser for både det enkelte individ, for familien og for samfundet, hvis man i en lang periode føler, at man skal nå det hele på den halv tid, at der aldrig er nok timer i døgnet, at man ikke har styr på sine ting, eller at man aldrig gør noget godt nok. 

For at sætte et billede på danskernes stress-situation kan man sige, at cirka 35.000 danskere hver dag er sygemeldte, og dermed ikke kan arbejde på grund af psykisk dårlige arbejdsmiljøer, som kan føre til stress. Derudover føler 10-12% af alle voksne i Danmark, er de oplever nogle af de symptomer, der er på alvorlig stress. Der er nemlig stor forskel på, hvordan man føler sig stresset. 

Det er helt ufarligt og normalt, at man kan føle sig stresset i perioder i livet. Det gælder specielt, hvis der skal ske noget i ens liv, som man ikke oplever hver dag som fx skilsmisse eller eksamen. Hvad man derimod skal være opmærksom på, er hvis man kommer til at føle sig stresset i længere perioder i træk. Det er her den farlige stress opstår. Udover at det forringer den enkelte og familiens livskvalitet, er det også en dyr post for resten af samfundet. 

Hvad er stress? 

Stress er en naturlig reaktion, og det er en mekaniske, som alle er født med, og som alle vil komme til at opleve i større eller mindre omfang i løbet af livet. Det opstår som regel, hvis man har større udfordringer med arbejde, skole eller privat. Det er ikke farligt, at føle sig stresset i en kort periode, eller føle sig almindeligt hverdagsstresset, men hvis det er stress over en længere periode, kan det ende med, at man bliver alvorligt syg. Selve begrebet ’stress’ dækker over to forskellige ting: 

Stressreaktion

Det er noget der kommer hurtigt, og forsvinder hurtigt. Det opstår i løbet af et sekund, og vil forsvinde igen i løbet af nogle minutter eller få timer afhængig af reaktionens omfang. Det er også her man snakker om ’kamp eller flugt’-respons eller mærker stresshormoner i kroppen. Det kan både føles godt og skidt, og det afhænger af, om man føler man kæmper, eller man føler, at man flygter. Der opstår altså en akut stress, som er kortvarig og bare en almindelig ting i hverdagen. 

Der er altså en årsag til, at denne stressreaktion opstår. Det kan være fordi, at man føler sig presset af sig selv, sit arbejde eller fra andre. Det er ikke sikkert, at man selv kan finde årsagen til, at man føler sig stresset, fordi stress kan ske ubevidst, men der er altså en stressfaktor der gør, at man får den følelse. 

Stresstilstand

Stresstilstanden er noget, der kommer langsommere, samt forsvinder langsommere. Det kan tage flere måneder eller år for tilstanden at være undervejs, og det kan tage næsten lige så lang tid at komme af med den igen. I mange tilfælde vil man føle, at man er belastet, og det kan altså udvikle sig til en form for overbelastning. Af den grund, kan man også kalde denne tilstand for en belastningstilstand, og det er en stilstand, man skal tage alvorligt. 

Denne tilstand kommer, hvis man har for meget hverdagsstress igennem en for lang periode, uden at blive afstresset. Årsagen kan forklares med, at hvis man forestiller sig et glas vand, som man drypper små dråber vand i hele tiden. Hver en dråbe skal forestille en stresssituation. Hvis en dråbe når at fordampe, før den næste dråbe kommer i, så er det ikke noget problem. Men hvis der kommer flere dråber i, end hvad der når at fordampe, vil niveauet af vand begynde at stige. Det kan sagtens være, at det falder lidt engang imellem, og så stiger det igen.

Hvis man i en længere periode drypper mere i, end hvad der fordamper, vil glasset på et tidspunkt flyde over. Hvis glasset er tomt, og man slet ikke har nogen stressbelastning, så kan man sagtens fylde dråber i. Man kan også have et halvt fyldt glas, hvor man kan tilføre dråber, uden der sker noget. Det kan også være, at man har er fyldt glas, uden der kommer flere dråber i, men det betyder ikke, at glasset lige pludselig er tømt. Det vil stadig tage lang tid, før alt stresset er fordampet. Hvis et fyldt glas er i gang med at fordampe, og der fortsat fyldes dråber i glasset, vil det bare tage endnu længere tid for vandet, før det fordamper. Afslutningsvis kan man igen forestille sig et glas med vand. 

Hvis hele glasset er fyldt, er man 100% stresset. Hvis glasset er halvt fyldt, er man 50% stresset, og den del af glasset, som ikke er fyldt med vand, vil være den mængde overskud eller ressourcer man har. Det vil sige, at jo mere stresset man er, desto mindre overskud og færre ressourcer har man. 

Man kan nemt komme til at opleve en stressreaktion uden en stresstilstand og omvendt.

Når man skal arbejde mod stress, er der flere ting, man selv kan gøre.

Man kan være på forkant med stressen: 

• Man er proaktiv
• Man gør noget længe før, at tilstanden bliver alvorlig 
• Man har fokus på de dråber, der kommer i glasset. På den måde finder man stressårsagerne før stressen udvikler sig. 
• Tidlig indsats mod stress 
• Man har fokus på stressårsager, altså dråberne, og på den måde forebygger man stress

Eller man kan være på bagkant med stressen:

• Man er reaktiv 
• Man reagerer først når eller efter, at stressen har udviklet sig til en mere alvorlig tilstand. 
• Hvis man ikke erkender stressen, kommer man automatisk på bagkant med stressen. 
• Sen indsats mod stress 
• Kun fokus på mængden af vand i glasset 

Hvordan opstår stress? 

Stress kan opstå af flere forskellige årsager. Der er flere ting i hverdagen, som kan gøre, at man kan komme til at føle sig stresset. Det skal dog huskes, at der er stor forskel på stress, og at det kun er farligt, hvis man er FOR stresset i en længere periode. Her er en liste over nogle de ting, der kan gøre, at der opstår en stresssituation, eller kan udvikle sig til en stresstilstand: 

• Udsat for krav, som er svære at leve op til. Det kan være krav, der er stillet af en selv eller andre
• Udsat for forventninger i arbejds- eller privatlivet 
• Mangel på kontrol eller indflydelse 
• Jobskifte 
• Flytning 
• Skilsmisse 
• Sygdom/dødsfald i omgangskreds
• Forventninger 
• Ambitioner 
• Perfektionisme – kan give en følelse af, at det man gør, aldrig er godt nok 
• Manglende mening i livet 
• Manglende belønning 
• Fysiske faktorer: kulde, larm osv.
• Følelsen af, at der konstant mangler flere timer i døgnet i forhold til at få klaret indkøb, shopping, vasketøj, madlavning, rengøring og andre praktiske hverdagsgøremål 

Mange mennesker oplever at blive stressede, fordi de skal nå alt for mange ting på arbejdet, end tidligere. Derudover spiller det også en rolle, at kvinderne i dag er så meget på arbejdsmarkedet. Før i tiden var det typisk manden der arbejdede, mens kvinden gik hjemme og sørgede for de huslige pligter med madlavning, børn, vasketøj og indkøb. I dag er der mange familier, hvor både mor og far arbejder fuld tid, og derfor får man mere travlt i hjemmet og med børnene. Mange vil gøre alt for, at arbejdet og familien kører, men det kan være svært at få det hele til at hænge sammen, og derfor opstår der stress. 

Hvordan reagerer man på stress? 

Når kroppen oplever at blive stresset, reagerer kroppen for forskellige måder, alt efter hvilken stresssituation, man er i. Hvis der står akut stress, altså en stressreaktion, vil kroppen med det samme gå i alarmberedskab, og gøre sig klar til enten at flygte eller kæmpe. Biologisk set, vil der blive frigivet store mængder adrenalin i kroppen, som vil påvirke kredsløbet, blodtrykket og hjertefrekvensen, og på den måde bliver musklerne optimalt klar til at yde under kampen eller flugten.

Når der opstår en stresssituation, vil kroppen også udskille hormonet kortisol. Det er blandt andet der hormon der gør, at man kan falde i søvn om aftenen og vågne om morgenen. Det er også det hormon der hjælper, når der kommer infektioner i kroppen. Det kan man eksempelvis se, hvis man skal til en vigtig jobsamtale, og man inden har døjet lidt med ondt i halsen, så kan man opleve, at det forsvinder lige inden samtalen. På den måde sætter man kroppen på så meget overarbejde, så man for en kort stund, kan yde sit bedste. 

Dette vil i mange tilfælde være en positiv effekt, men altså kun så længe stressen er kortvarig. Hvis kroppen gennem længere tid udskiller for meget adrenalin eller kortisol, vil man svække immunforsvaret, og det er ikke længere en positiv effekt, man oplever. Når der bliver udskilt for meget af stofferne adrenalin og kortisol i kroppen, er der kun én ting, man kan gøre, for at omdanne dem i hjernen; hvile, motion og pauser, og det er meget vigtigt, at man husker. 

Det skal igen understreges, er det er ganske ufarligt at være stresset i en kortere periode, og forskning viser, at det endda i nogle tilfælde kan være sundt at føle sig stresset i kort tid. Hvad man derimod kan sige er, at når en stress påvirker kroppen i en længere periode, kan det være skadeligt. For det første er det ikke rart at være stresset, og man kan blive rigtig syg af at være stresset i lang tid. Tilstanden vil nemlig påvirke immunforsvaret, og man vil dermed blive mere modtagelig overfor virusser og infektioner. For det andet kan det føre til både fysiske og psykiske lidelser såsom depression, angst og træthed, hvis det ikke bliver behandlet i tide. 

13 tegn på, at man måske har stress 

I dag kan stress faktisk måles direkte ved en blodprøve, en spytprøve eller en urinprøve hos lægen, på grund af det hormon, der bliver udskilt i kroppen ved stress. Stress kan vise sig på mange måder: 

1. Man sover dårligt 
2. Man føler sig træt og udmattet 
3. Man oplever for meget uro i kroppen 
4. Man har tendens til nemt at blive vred, irriteret eller aggressiv 
5. Man har svært ve at holde fokus eller koncentrere sig 
6. Man begynder at glemme ting, som man normalt ikke glemmer 
7. Man føler sig ked, og måske græder man mere end normalt 
8. Man har ikke lyst til at være sammen med andre mennesker 
9. Man føler ofte utilpashed i kroppen – hovedpine, mavepine eller feber 
10. Man har svært ved at falde til ro og slappe af 
11. Mange ting føles uoverskuelige 
12. Man har svært ved at træffe beslutninger 
13. Man tænker hele tiden på alle de ting, man skal nå 

Det er vigtigt at nævne, er det altså er helt normalt og ufarligt, hvis man kan nikke genkendende til at føle flere af punkterne i kortere tid. Der kan være mange årsager til, at kroppen kører på et ekstra niveau i en kortere periode, men hvis man har det sådan i flere uger eller måneder, så bør man slå alarm. Derfor bør man nu stille sig selv spørgsmålet: ’’Hvor længe har jeg følt sådan?’’. 

Hvad er cannabisolie? 

I dag omhandler flere og flere snakke om cannabisolie. Der findes to former for cannabisolie – THC olie og CBD olie. THC olien er den olie, som har et højt indhold af stoffet tetrahydrocannabinol. Det er et psykoaktivt stof der gør, at man kommer til at føle sig høj og skæv, som når man ryger hash. Dette stof er ikke lovligt at købe, indtage elle være i besiddelse af i Danmark. Den anden olie er CBD olien, som derimod er lovlig både at indtage og være i besiddelse af. Det skyldtes, at den har et meget lavt indhold af stoffet THC, og derfor vil det ikke påvirke ens mentale tilstand. Derfor er det oftest CBD olien, som man hører om. Denne CBD olie har efterhånden fået et godt ry, hvor den i flere tilfælde kan hjælpe på forskellige sygdomme og smerter såsom gigt, stress, migræne, kroniske smerter, depression og mange andre. 

Man kan indtage olien på flere forskellige måder, men få at få opnå optimal optagelse, kan man lægge enkelte dråber af olien unger tungen og holde det i munden i et minut eller to, så det optages hurtigt i slimhinderne, og dermed kan det blive overført til blodet, som vil transportere det rundt i kroppen. Olien kan godt have en bitter smag, men det er altså vigtigt, at man ikke indtager mad eller drikkelse en halv til en hel time efter, man har indtaget cannabisolien. Gør man det, vil kroppen bruge alt for meget energi på det, man har spist eller drukket, i stedet for at optage olien optimalt. Man kan også vælge at fylde olien over i tomme medicinkapsler, for at mindske den grimme smag. Gør man det, skal man dog være klar over, at effekten af cannabisolien ikke opleves lige så hurtigt, fordi kapslen først skal opløses. 

Det, der er svært ved cannabisolien er, at der ikke er nogen der kan fortælle en præcis dosering, som gælder for alle. Det er nemlig helt individuelt, hvor meget cannabisolie den enkelte skal indtage, og afhænger i høj grad af vægt, alder, højde og andre fysiske forhold. Det gælder om, at man selv eksperimenterer lidt, hvor man starter med en mindre dosering, for at teste effekten, og herefter kan man langsomt øge indtil man finder den helt rigtige mængde. 

Cbd olie stress 

Gennem de seneste år er der opstået en ny og naturlig måde, man kan bekæmpe stress med – nemlig med cannabisolie. Både forskning og personlige fortæller har vist, at man kan bruge cbd olie mod stress. Der findes flere eksempler på, at olien har været med til at skabe kontrol eller reducering af stressniveauet hos mennesker, der har lidt af kronisk stress. (Kronisk stress betyder ikke, at det aldrig kan gå væk, men blot at det har stået på i en lang periode). Det som cannabisolien kan, er at påvirke kroppen med en beroligende effekt, og på den måde kan man håndtere stress bedre. 

Sætter gang i hormoner

Det der helt konkret sker, når der opstår en beroligende effekt er, at stoffet cannabinoid binder sig til hjernens neurotransmittere, som man kalder monoaminer. Herfra bliver der sat gang i forskellige signalstoffer, der står for at sætte gang i produktionen og frigivelsen af livsnødvendige hormoner såsom dopamin og serotonin, til blodsystemet. Disse hormoner har altså stor indflydelse, når det handler om at kontrollere stressniveauet.

Øger kortisol-niveauet 

Når man bliver stresset, øger man niveauet af hormonet kortisol i kroppen. Under normalt omstændigheder vil kroppen selv kunne ændre på niveauet af kortisol, men hvis kroppen er under konstant pres og på konstant arbejde, vil rytmen og niveauet blive påvirket markant. Her vil cannabisolien kunne gå ind og hjælpe med at regulere kortisol-niveauet i kroppen. Det vil gøre, at det er lettere for kroppen af håndtere stressede situationer. 

Påvirke det endoccabinoide system 

Hjernen besår af CB1-receptorer og CB2-receptorer. Når man indtager CBD, vil det påvirke det endoccabinoide system, ved at samarbejde med CB1-receptorerne. Derefter vil de neuroner, som styrer stress og angst blive mindre aktive, hvilket vil gøre, at man føler sig mindre stresset. 

Det vil sige, at CBD olien kan påvirke hjernereceptorernes aktivitet, og på den måde hjælpe med at skabe kontrol over den proces, der er nødvendig for at være i følelsesmæssig balance og få en reaktion. Der er altså en positiv sammenhæng mellem cbd olie og stress, som gælder uanset om man lider af kronisk stress, eller man bare føler sig stresset i en mindre grad i hverdagens gøremål. 

Det naturlige valg 

Cannabis olie mod stress er et naturligt valg og et kosttilskud, der kan hjælpe med at gøre hverdagen mere overskuelig. Der er mange eksempler på mennesker, som ikke troede at et så naturligt produkt, kunne skabe så mange positive resultater både i forhold til stress, men også i forhold til andre helbredsmæssige tilstande. 

Der er som udgangspunkt ingen alvorlige bivirkninger ved at indtage cannabisolie. Man kan komme til at føle sig træt, få diarré eller få hovedpine de første par dage, men det er langt fra alle, der oplever det, og det vil forsvinde efter et par dage. Alligevel bør man tage en snak med sin læge, før man starter på cannabisolien. Dette gælder specielt hvis man får andet medicin mod stress eller andre sygdomme, fordi man endnu ikke ved, hvordan cannabissen vil påvirke optagelsen af andet medicin. Ydermere kan en læge være en hjælp, når der skal findes den helt rette dosering af cannabisolie. 

Cannabisolie er ikke et mirakelmiddel, som kan kurere stress og depression, men det vil med garanti sætte gang i nogle stoffer og processer i hjernen, som vil have en anti-stressende eller anti-depressiv virkning. Det er derfor stadig vigtigt, at man stadig forsøger at arbejde med de ting og de dråber, som gør, at man bliver stresset. Det kan man forsøge at arbejde med på flere måder Blandt andet ved: 

• At dyrke motion 
• At give sig selv lov til en lur midt på dagen – blot 20-30 minutter 
• At meditere
• At dyrke yoga 
• At høre musik 
• At lege 
• At få en fritidsaktivitet eller hobby 
• At acceptere, at man ikke behøver klare alting 
• At droppe adrenalinfremkaldende nydelsesmidler såsom kaffe, cigaretter eller alkohol
• At fokusere på de ting, der gør en glad 
• At forsøge at glemme de ting, som man ikke kan gøre noget ved 
• At gøre noget ved det, der nager en 
• At planlægge 

Når alt kommer til alt handler det om at gøre noget ved de ting, som stresser en i hverdagen i tide. Det er vigtigt, at man er på forkant med situationerne, så dråberne i vandglasset kan nå at fordampe, og så glasset ikke bliver fyldt. Afslutningsvis er det essentielt, at man erkender, at man føler sig stresset, så man kan arbejde med det, og eventuelt få hjælp af sin læge. 

Denne side er anmeldt af: Emile Hedegaard Rating 10/10